Gruppebillede

Endelig efter 9 1/2 års ventetid lykkedes det at samle venner og familie til et gruppebillede. Hold nu kæft en fantastisk fest og I var med til den! Mange super gode og anderledes taler og vi mærkede straks, at der var brugt megen tid på indslagene. Tak for stort set kun positiv opmærksomhed ;-) Eddie, tak nu står der 1-1. 

Vi er beæret over mængden af gaver, nogle er der taget hul på, mens andre ligger og venter. Gavekort, billeder, kaffemaskine, familieaktiviteter, lampe, stentøj, skulptur, vin+oplukker og ikke mindst tusind flotte buketter. 

Teenageren anno 2016

360 graders panorama fra Reichtag

360 graders panorama fra Reichtag

Jeg er simpelthen nødt til at dele min begejstring for Berlin. I ved det måske allerede og endda besøgt byernes by. Sidste gang var det med familien og i sidste uge med 8.a En helt igennem fantastisk tur med lækkert vejr, mange skridt på kontoen, "Mall of Berlin" med alt fra modeshow til evakuering pga terrortrusler og ikke mindst mange sjove timer sammen med eleverne. Lidt forunderligt at teenageren, som "begreb" går fra at have besvær med at gå op ad trapper til selv at finde rundt i u-bahn. Brokke sig over ting, man ikke kan ændre ex "OMG, er der mere vej" til at fascineres over byens historiske vingesus og derefter igen gå i dvale. Disse skift kan vi ikke gøre noget ved, men blot acceptere og more sig lidt over disse "kognitive udfald" 

Kan man holde for mange fødselsdage?

Milla, eller som den fantastiske men nu afdøde og smule døve Oldemor kaldte hende Milan, har overstået tre dages festligheder. Først torsdag med gaver, sang og fejring af den allernærmeste familie, fredag blev hun fejret af klassen og lørdag kom storfamilien til mad og håndbold. Nu mangler vi kun "vejfødselsdagen", en super hyggelig tradition med aftensmad for naboerne på vejen. Så hvad synes du?

Milla har gennem de sidste tre år pint og plaget hendes forældre om en trampolin. Desværre havde lillebroren afsløret gavens indhold og den store didaktiker/pædagog sagde efterfølgende. "Nåh, hvis du kender gaven, finder vi en anden gave. Nu har DU ødelagt overraskelsen!" Datteren kastede sig tudende ind på væreslet og kastede adskillige forbandelser over faren. (mangler I gode råd omkring opdragelse, så tøv ikke, ring omgående til en anden) Stor var overraskelsen derfor, da hun så trampolinen torsdag morgen. Dagen blev afsluttet i Skødstruphallen til forældrehygge og aftensmad.

Fredag havde Milla inviteret pigerne fra klassen til Masterchef på Hornslet skole. Pigerne skulle selv lave maden, mens jeg nok engang skældte ud...på den Masterchef-agtige måde. Maden blev faktisk rigtig god og gruppe to løb med trofæet (tre bageforme)

Lørdag blev tilbragt i familiens hyggelige selskab med onkler, tanter,fætre, kusiner og bedstemødre i alle orienteringer. Superhyggeligt og en fantastisk afslutning med Mikkel Hansens sene "vinder" Jeg tror desværre at vi (Haslunderne) snakker/kommenterer alt for meget under selve seancen. Schølerne var vist vant til mere rolige og kontrollerede ytringer. De så lidt forskrækkede ud!

Selvom festlighederne kræver mange timers forberedelse, så må konklusionen være, at vi ikke kan undvære Jeres fantastiske selskab og samvær. Så I bliver inviteret igen næste år, til en runde mere. 

Tilbage på pinden

Så oprandt dagen endelig. Længe ventet og med følelsen liggende latent i maven gennem de sidste mange mørke aftener. Den har været svær at beskrive eller forklare, men den ligger der. Som et vilkår for selve livet, ønsker den dig velkommen og hilser. Er der nye tiltag og hvordan skal det bliver på sigt. Hvor er min plads blandt alt det, der ikke allerede har fundet sin plads. Opdager nogen at jeg er tilbage, opdager vi hinanden eller sætter vi os lynhurtigt og fortsætter det vi plejer.

Solen er min bedste ven

20160724_205613.jpg

De hvide kroppe blev smidt til Strands (Begtrupvig) og det lignede faktisk det, man gik og drømte om i den mørke vinter og det spæde forår. Traditionen tro blev der grillet på den del af matriklen der ligger lidt højere, motioneret i Nationalparken, leget Tetris i køleskabet, spist og drukket i Ebeltoft, svømmet og solbadet, drukket litervis af varm kakao, fulgt og støttet svigerfar rundt i bjergene, slæbt sand og andre afskyeligheder ind i bilen og ikke mindst været sammen.

Nu skal vi snart i gang igen og det bliver fedt at se kolleger og unger igen. 

 

Landet med én årstid...

Så er vi ankommet til obligatoriske Mols. Vejret er, som overskriften måske antyder, en smule lunkent men vi forsøger at holde varmen med daglig motion og masser af lækker mad. Udsigten fejler intet og morgenkaffen nydes i Bergans uld og sko. Vi håber at sommeren banker på døren på onsdag, for de lover 27 grader og strandvejr. Så ingen besøg eller andre forstyrrelser på denne ene sommerdag. 

Da vi kørte hjem fra gaveindkøb den 21. december viste biltemp 12 grader kl 1900 og samme temp ramte i sidste uge på vej hjem fra besøg. Så hvem vil med sydpå næste år?

Billedet fortæller om politikkernes evindelige parlementeren mens de langsomt drukner!